

Om Sanex
Her hos Sanex bruger vi al vores erfaring og ekspertise på at udvikle de bedste produkter og tjenester med det formål at hjælpe din hud med at holde sig sund. Det sker ved at understøtte dens naturlige processer, så den kan fungere bedst muligt.
Din hud er lige så unik som dig.
Vi ved, at hudens behov ændrer sig over tid og i forhold til de forskellige årstider, miljøer og helbredsproblemer. Vi forsker og fornyer os konstant i vores bestræbelser på at flytte grænserne inden for hudpleje og i vores stræben efter at udvikle de bedste løsninger til din hud.
Vores produkter
Vores stadigt voksende sortiment af hudplejeprodukter er udviklet med det formål at hjælpe dig med at tage hånd om din og din families hud uanset alder eller livsstadie – døgnet rundt.
HUD ER STÆRK
Hos Sanex forstår vi hudens styrke. Ikke nok med at den beskytter os, den er også grundlaget for den mest kraftfulde form for menneskelig kontakt. Vores hud vil altid være bedre end en skærm, når det kommer til at føle os godt tilpas – en ægte forbindelse på tværs af grænser og generationer.


Hud lærer os det grundlæggende
Det er vores første sprog. Vi oplever verden gennem vores hud, før vi kan tale eller lytte. Hud spiller en afgørende rolle i udviklingen af det limbiske system, den del af hjernen, som står for følelsesmæssig læring og hukommelse. Så når en mor holder sit nyfødte barn i sine arme for første gang, lærer hendes hud følelsen af kærlighed, medmenneskelighed, taknemmelighed og glæde. Fra det øjeblik og resten af vores liv bruger vi hudens styrke til at vise følelser over for dem, der er tættest på os.

Hud er stærkere, end du tror
Et varmt kram, en beroligende hånd på din skulder, tryghedsfornemmelsen ved at holde i hånd.
Et kys, et taknemmeligt håndtryk, en triumferende highfive … Vores mors beskyttende hånd på maven, før vi bliver født, en lille hånd svøbt om vores ”kæmpe” finger …
De fordele, som vores hud giver os, bliver dybt forankret og forbedrer faktisk vores helbred. En daglig berøring fremmer immunforsvaret, reducerer betændelse og smerte og gør, at du hurtigere bliver rask efter sygdom. Det er videnskabeligt bevist, at berøring forlænger levealderen.
Hud kan mindske stress
Når du krammer en anden person i 20 sekunder hver dag – kortere tid, end det tager at sende en e-mail eller tjekke de sociale medier – falder hjerterytmen og blodtrykket med det samme og får dig til at slappe af.
Vores hud spiller en vigtig rolle, når det handler om at leve sundere, lykkeligere og længere. Pleje af huden er at beskytte og nære det, som er vigtigt for os.

I over 30 år har Sanex givet dig og din familie de bedste løsninger til at holde huden sund. Huden stopper aldrig med at udvikle og forandre sig. Det gør vi heller ikke. I dag er vi mere end nogensinde før forpligtet til at videregive vores mangeårige ekspertise og avancerede innovative løsninger inden for personlig pleje.
Sanex i en nøddeskal
Vores stadigt voksende sortiment af hudplejeprodukter er vores hyldest til det unikke menneske og de mangfoldige hudtyper og hudlidelser.
1984
Det første mærke til at bevare sund hud
Vi kommer ind på det spanske marked som et af de første brands med en sæbefri bade- og showergel til hverdagsbrug, som er udviklet med henblik på at holde huden ren og sund.
1988
Effektiv deodorantbeskyttelse uden alkohol
Vi lancerer den første hudvenlige deodorant uden alkohol. Den minimerer tør hud og irritation, samtidig med at den beskytter mod lugt.
1997
Tid til også at holde mænds hud sund
Vi lancerer Sanex Men. Formålet er at hjælpe mænd med at holde deres hud sund og give dem en forståelse af deres individuelle hudplejebehov.
1999
Vi ruller med på bølgen
Vi forbedrer vores deodorantdesign og lancerer den første ergonomiske påføringskugle, der gør det nemmere end nogensinde før at påføre vores deodoranter.
2000
Alle fortjener en sund hud
Blindskrift tilføjes alle pakninger til bade- og showerprodukter, hvilket gør vores produkter mere inkluderende end nogensinde før.
2005
Kærlighed til og beskyttelse af kloden
Vores bekymring for miljøet ansporede os til at udvikle Excel, den første miljøvenlige spraydeodorant med halvt så meget drivgas som tidligere. Udledningen af CO2 blev dermed reduceret.
2007
Effektiv beskyttelse uden kemikalier
Vi lancerer NaturProtect, den første deodorant, hvor en kemisk ingrediens er erstattet med en naturlig, nemlig alunstenen. Lanceringen af vores Zero%-serie af showergels samme år gør os til det første brand, som kan tilbyde badeprodukter med et minimum af essentielle ingredienser, der giver ren, sund hud.
2008/09
Vi holder din hud sund hele vejen rundt
Sanex relancerer bade- og showerprodukter samt deodoranter, som indeholder et Dermo Active3-kompleks, en produktformuleringsteknologi med tre kernekomponenter, der giver sund hud: fugt af hud i dybden, beskyttelse mod udefrakommende stoffer og pH-balance.
2015
Farmakologiske fordele til alle, alle vegne
Vi lancerer de første masseproducerede ikke-receptpligtige produkter til personer med komplekse hudlidelser:
AtopiDerm til atopisk hud og Hydrate24h til meget tør hud.2017
Rensning af huden under hensyntagen til hudens naturlige funktioner
Sanex udvikler et sortiment af fysiologisk milde showergelprodukter, som ikke forstyrrer hudens naturlige processer. De er formuleret med saltvand og blødgørende midler, som opretholder hudens naturlige fugt- og pH-balance.