Forskellige hudtyper har meget forskellige behov, så det er vigtigt at have en rutine, som passer til dig. Se vores bedste råd om hudpleje og tips om, hvordan du kan gøre din hud glad og sund, så den kommer til at se fantastisk ud.
Hudplejetips til fedtet hud
Rense: Fedtet hud kan have tendens til at slå ud, hudorme og åbne porer, så du bør bruge en rensecreme, der er rig på alfahydroxysyrer såsom glycolsyre og mælkesyre. Disse syrer eksfolierer nænsomt hudens overflade og fjerner hudfedt og renser porerne. Rens huden to gange for at fjerne makeup og efterlade huden frisk og fri for snavs og forurenende stoffer.
Fugte: Du kan afhjælpe fedtet hud og kontrollere fremtidige udbrud med et præparat uden fedtstoffer. Selvom du måske føler, at din hud allerede er fedtet, kan den godt blive dehydreret, så dette trin er vigtigt. Du bør smøre dig ind i en let bodylotion, efter du har renset din krop med en eksfolierende showergel. Det er med til at holde huden blød og smidig.
Maske: Hvis du har særligt fedtet hud eller tilstoppede porer, kan du bruge en ler- eller mudderbaseret ansigtsmaske en eller to gange om ugen. Disse typer af masker vil naturligvis fjerne urenheder fra huden og er med til at holde udbrud og hudorme i skak.
Hudplejetips til tør hud
Rense: Huden er beskyttet af en naturlig barriere, som holder på vand og hydrerende lipider, men dette kompromitteres ofte ved tør hud. Det betyder, at hudens barriere ikke kan beskytte huden mod fugttab, som det ellers er meningen, og fugten forsvinder hurtigt. ”Mens sæber kan forværre situationen, er den underliggende årsag mangel på fedtstoffer, kaldet lipider, i hudens yderste lag,” forklarer hudlæge Dr. Zac Handler. ”Derudover kan den naturlige befugtning blive reduceret. Dette betyder, at hudens barriere ikke kan beskytte huden mod fugttab og efterlader den ru og skællet”.
Så når du skal vælge en rensecreme til tør hud, skal du se efter en mild og fugtende formulering, der er rig på lipider, og som genopbygger og fugter huden frem for at udtørre den. Det samme gælder produkter, som du bruger til kar- og brusebad.
Fugte: Tør hud higer efter fugt, så den rette fugtighedscreme kan gøre en stor forskel for din hud. Se efter formuleringer, som indeholder hyaluronsyre – en naturlig fugtbevarende syre, som hjælper hudcellerne med at bevare mest mulig fugt – da de hydrerer huden uden at tilføje ekstra fedt.
Maske: En natmaske er en fremragende måde at hydrere tør hud på og, som det er tilfældet med din fugtighedscreme, bør du se efter masker, som indeholder hyaluronsyre. Du vil vågne op til en beroliget, blødere og glattere hud.
Sanex tip: Hvis din hud føles tør i løbet af dagen, bør du spraye den med en ansigtsspray rig på mineraler. Det vil give din hud en tiltrængt byge af friskhed og fugt.
Hudplejetips til følsom hud og hud med tendens til eksem
Rense: Der kan være mange grunde til følsom hud og eksem, for eksempel parfume, skrappe kemikalier og endda hårdt vand, så det kræver en mild rensecreme eller micellar vand fremstillet af få ingredienser. Derudover bør du ikke rense ansigtet eller kroppen mere end en eller to gange om dagen – overdreven afrensning kan gøre huden mere følsom og fjerne vigtige lipider og fedtstoffer.
Fugte: Som det er tilfældet med din rensecreme og din showergel bør din fugtighedscreme også være hydrerende, dog i mindre grad. Se efter lindrende ingredienser såsom glycerin, mælkesyre og sheasmør, da de kan afhjælpe følsom hud. ”Læsioner på tør hud skyldes hudbarriereproblemer, der gør, at væske fordamper fra huden,” forklarer Dr. Zac Handler. ”Det kan føre til tør og kløende hud, som har brug for fugtighedscreme. Derudover er det vigtigt at undgå udtørrende sæber og produkter tilsat duftstoffer, da de kan forværre et eksemudbrud."
Sanex tip: Påfør fugtighedscreme, mens huden stadig er en smule fugtig. Det er med til at holde på fugten.
"Hvis du renser huden med skrappe produkter og sæber, fjerner du essentielle fedtstoffer og lipider."
Dr. Zac Handler
Hudplejetips til normale hudtyper
Rense: Normal hud er sund, godt fugtet og afbalanceret, så den kræver blot en enkel og beskyttende hudplejerutine. Prøv med en blid rensecreme til at fjerne urenheder og snavs, og prøv at eksfoliere huden en eller to gange om ugen for at holde din hud glat og ren.
Fugte: En let fugtighedscreme med beskyttende antioxidanter passer perfekt til normale hudtyper, da den er med til at beskytte huden mod skadelige stoffer fra vores omgivelser. Det er dog vigtigt at holde øje med, hvad huden har behov for, og du har eventuelt brug for en mere hydrerende creme om vinteren, når det er koldere udenfor.
Maske: Ansigtsmasker indeholder hydrerende ingredienser, som tilfører det yderste hudlag fugt og gør huden fyldig. Brug en ansigtsmaske før en stor fest eller begivenhed, så din hud kan se fugtet og frisk ud hele aftenen.
De bedste Sanex-tips: Uanset hudtype bør det sidste trin i din hudplejerutine altid være en solcreme, som beskytter huden mod både UVA- og UVB-stråler. UVA-stråler, som findes året rundt, selv på overskyede, grå dage, og UVB-stråler, som primært er der om sommeren, når solen står højt på himlen, kan beskadige hudens dybereliggende lag.