Hudtyper

Normal hud

Normal hud er sund hud. Blød, fast og elastisk, normal hud er fri for læsioner og sygdom, velfugtet og balanceret. Vigtigst af alt har normal hud optimale betingelser for at udføre sine essentielle funktioner.

Følsom hud

Følsom hud reagerer stærkt på eksterne faktorer og allergener. Det er fordi det ydre lag – stratum corneum – har tendens til svagere barrierefunktion, så det skades lettere.

Imidlertid er al følsom hud ikke ens, og forskellige mennesker bliver påvirkede af forskellige ting. Nogle menneskers hud kan være følsom over for kontakt med bestemte produkter med udslæt eller eksem til følge. Andre bliver påvirkede af vejr, kost, forurening, kosmetik eller endda stress.

Tør hud

Tør hud mangler fugt og bliver glansløs og mere udsat for rynker, forskellige hudlidelser og allergiske reaktioner. Din huds overflade indeholder omkring en femtedel af din krops vand. Hudkomponenter som lipider og proteiner danner en særlig `mursten og mørtel´-struktur, der binder vand. Hvis de er beskadigede, bliver din hud dehydreret. En svækket hudbarriere forstyrrer hudens evne til at binde væske. Så tør hud lader fugt fordampe og gør den endnu tørrere og ekstra plejekrævende.

Fedtet hud

Fedtet hud opstår, når talgkirtlerne producerer for meget talg eller olie, hvilket kan få huden til at se skinnende eller fedtet ud. Overskydende talg kan også blokere porerne og føre til bumser. De områder, der er mest påvirkede, er ansigt, hals, bryst og ryg. Mange mennesker har fedtet hud i puberteten, men for nogle bliver det ved hele livet på grund af genetisk disponering eller hormonelle påvirkninger. Hvis dine forældre havde fedtet hud, så kan du også have det. Og enhver hormonel forandring – på grund af menstruation, graviditet, følelser, overgangsalder o.l. – kan også forårsage fedtet hud.

Atopisk hud (børneeksem)

Atopisk hud er ikke en hudtype, men snarere en hudlidelse. Den fortjener imidlertid særlig opmærksomhed, idet mange mennesker, der lider af atopisk hud, måske slet ikke er klar over det. Hvis din hud er rød og kløende, kan den fortælle dig, at du har atopisk hud.

Atopisk hud (børneeksem) er en genetisk lidelse, hvor hudbarrieren nedbrydes og medfører væsketab og tab af hudens evne til at modstå allergener. Resultatet er, at huden bliver tør og irriteret.