om hud

Sådan tager du hånd om tør hud: Årsager, behandling og råd om forebyggelse

Der er mange grunde til, at vores hud bliver tør – alt fra centralvarme til solen, forurening og endda hårdt vand. Her forklarer vi årsagerne til tør hud, og hvordan du kan pleje den ved hjælp af nænsom hudpleje.

Hvorfor føles min hud tør?

Tør hud er en almindelig hudlidelse, som kan skyldes mange forskellige ting såsom sol, skrap hudpleje og hudpleje med duft, hårdt vand, luftfugtighed, alder eller genetik. Det omgivende miljø kan skade hudens naturlige barrierefunktion og forårsage transepidermalt væsketab – en proces, hvor væske fordamper fra hudens overflade og udtørrer den. Mangel på naturlige fedtstoffer i huden kan også føre til tidlige aldringstegn såsom rynker, fine linjer og slaphed.

Hvis du renser huden med skrappe produkter og sæber, fjerner du essentielle fedtstoffer og lipider.

Dr Zac Handler

Sådan tager du hånd om tør hud: Årsager, behandling og råd om forebyggelse

”Tør hud bliver mere almindelig med alderen, men kan også skyldes visse sygdomme eller miljøer med tør luft,” forklarer hudlæge Dr. Zac Handler. ”Mens sæber kan forværre lidelsen, er den grundlæggende årsag mangel på fedtstoffer, kaldet lipider, i hudens yderste lag. Derudover kan en reduktion af naturlige fugtgivende faktorer også forekomme. Dette forhindrer huden i at holde på væsken, og væsken vil fordampe og efterlade huden ru og med udslæt.”

Hvad forværrer tør hud?

Når din hud føles tør, er der nogle få ting, som du bør undgå, så det ikke bliver værre:

Overdreven rensning af huden

Når du renser huden med skrappe produkter og sæber, fjerner du for det første essentielle fedtstoffer og lipider fra huden. Så nøjes med at bade én gang om dagen, hvis du har meget tør hud, og brug milde og blødgørende badeprodukter samt ikke alt for varmt vand. Meget varme bade kan, selvom det føles dejligt, udtørre hudens overflade.

Beskyt huden mod solskader

Solens langbølgede UVA-stråler er altid til stede, selv på grå og overskyede dage, og er årsag til skader på hudens dybereliggende lag. Denne skade forstyrrer hudens naturlige barrierefunktion, samtidig med at den nedbryder vigtige proteiner såsom kollagen, som er med til at bevare hudens fylde og fugtbalance. Beskyt din hud med en solcreme med høj SPF-faktor. Dette er til gengæld med til at bevare fugten i huden.

Køb en befugter

Centralvarme opvarmer dit hjem, men det er også årsag til tør hud – jo tørrere luften er, desto tørrere bliver huden. En enkel måde, hvorpå du kan at undgå udtørring af huden, er ved at benytte en koldluftbefugter, der øger mængden af fugt i luften. Hjælp din hudbarriere, så den fortsat er hydreret, ved at stille koldluftbefugteren i soveværelset, når du sover.

Pleje af tør hud

Da tør hud skyldes fugttab, er det vigtigt at tilføre huden fugt ved hjælp af milde og blødgørende rensecremer og fugtighedscremer. ”For dem med tendens til tør hud er regelmæssig brug af en fugtighedscreme vigtig,” siger Dr. Zac Handler. ”Hvis udbruddet er alvorligt, kan en recept på medicin såsom steroidcreme udskrives af din hudlæge for at fremskynde helingen”.

Ved mindre alvorlige tilfælde af tør hud kan en god hudplejerutine være med til at holde fugtniveauet i skak. Begynd med at vaske kroppen med et mildt produkt såsom Sanex’ Dermo Moisturising Shower Gel. Dets nænsomme formel indeholder hudolier, som er med til at genoprette hudens naturlige balance – genopbygge hudens beskyttende barriere og vedligeholde dens naturlige pH-balance. Når du træder ud af badet, skal du bruge en fed bodylotion over hele kroppen, få minutter efter du har tørret dig. Det er med til at holde på fugten.

DEL DENNE ARTIKEL

RÅD FRA EKSPERTER

RÅD FRA EKSPERTER

Dr Zac Handler

Hvis du renser huden med skrappe produkter og sæber, fjerner du essentielle fedtstoffer og lipider.