DINE RESULTATER

Hey Du har sandsynligvis fedtet hud

Fedtet hud opstår, når hudens talgkirtler producerer for meget hudfedt. Det kan få huden til at se skinnende eller fedtet ud. Porerne er ofte forstørrede, og ekstra hudfedt kan tilstoppe dem, hvilket kan føre til akne. Hormonelle ændringer kan også være årsagen til fedtet hud.

Det er vigtigt ikke at overbelaste fedtet hud, men i stedet hjælpe den, så den naturligt begrænser fedtproduktionen og reducerer urenheder uden at fjerne fugt. Vælg pH-neutrale produkter, som er skræddersyede til at afhjælpe fedtet hud samt genoprette og bibeholde hudens balance ved hjælp af fugt uden at gøre den fedtet.

Pas ekstra godt på fedtet hud i varmt vejr, da varme kan øge fedtproduktionen.

Jeg bor i byen

Forureningspartikler er ofte mindre end hudens porer og fanges af fedt og sved. Det resulterer i tilstopning, udslæt og øget produktion af hudfedt. Brug produkter, der er med til at genskabe balancen i fedtet hud.

Jeg opholder mig ofte i rum med centralvarme eller aircondition

Centralvarme kan øge produktionen af hudfedt på fedtet hud, hvilket kan give skinnende hud, tilstoppede porer og føre til, at du slår ud. Beskyt huden med produkter, der skaber balance uden at overbelaste den.

Jeg ryger jævnligt

Rygning stjæler ilt fra huden. Det øger produktionen af hudfedt og mindsker hudens indhold af E-vitamin, hvilket fører til tilstoppede porer og akne. Det forstærker også tidlig ældning og giver en ujævn farvetone.

Jeg drikker mindre end otte glas vand om dagen

Hydrering kan få talgkirtler til at producere mindre hudfedt. Hvis du drikker tilstrækkeligt med vand i løbet af dagen, kan det mindske blokering af hudens talgkirtler, reducere inflammation og afbalancere fedtet hud.

Jeg har makeup på hver dag

Fjern omhyggeligt makeup hver dag for at undgå akne og hudorme. Rens og fugt huden forsigtigt, undgå produkter, der indeholder skrappe ingredienser og kan forstyrre hudens naturlige balance.

Fakta om fedtet hud

FAKTA 1

Hudfedt produceres af talgkirtler. Hver eneste pore i huden er en lillebitte kirtel, der producerer olie, også kaldet hudfedt. Det er det, der holder din hud naturligt hydreret og sund. Nogle mennesker kan imidlertid have overaktive kirtler, der giver fedtet hud.

FAKTA 2

For meget hudfedt får huden til at se skinnende og fedtet ud. Det kan også føre til uren hud og bumser på grund af tilstoppede eller blokerede porer.

FAKTA 3

Når man bliver ældre, ændres hormonniveauet, hvilket har direkte indflydelse på huden. Hormonale ændringer resulterer ofte i en mere fedtet hud, især i T-zonen, men hormoner kan også gøre, at huden bliver mere tør og mister sin elasticitet.

FAKTA 4

Ud over hormoner kan fedtet hud også være genetisk, det kan skyldes overdreven vask (hvis man skrubber eller eksfolierer huden for ofte eller bruger skrappe sæber, der fjerner det naturlige lag af bakterier, der lever på huden), kost samt eksterne faktorer såsom fugtigt vejr og høje temperaturer.

Din rutine

Første trin

Vask ikke huden overdrevent meget. Hvis du forsøger at vaske overskydende hudfedt af, fjerner du i stedet det beskyttende lag af bakterier, der lever på huden. Hvis du gør det, risikerer du at forstyrre hudens naturlige balance, og den begynder i stedet at producere mere hudfedt.

Andet trin

Brug hudplejeprodukter, der er beregnet til fedtet hud. Sørg for, at de produkter, du bruger, er vandbaserede cremer eller gel, så du undgår at tilføre flere olier til huden.

Tredje trin

Kosten har stor indflydelse på hudens balance. Mad, der indeholder store mængder sukker og fedtstoffer samt mælkeprodukter kan resultere i overproduktion af hudfedt og dermed forårsage uren hud og bumser.